Beskrivelse
Stor, renoveret ferielejlighed tæt ved Kerteminde
Nyrenoveret ferielejlighed beliggende i et gårdmiljø (ingen landbrug) med egen indgang i den lille landsby Drigstrup ved Kerteminde. Boligen har synlige loftbjælker og strækker sig over 3 etager. I stueplan er der et åbent moderne køkken med keramiske kogeplade samt et ekstra komfur, spisestue, opholdsstue og badeværelse. 1. sal er indrettet med 4 soverum og endnu et badeværelse, og på 2. salen er der yderligere 2 mindre soverum med 2 senge i hvert rum. Som lejer har man adgang til en stor lukket have med bålplads samt udsigtshøj med udsigt over Kerteminde by.
Området
Boligen ligger 4 km fra den idylliske fiskerby Kerteminde. Kerteminde med de charmerende sammenbyggede huse byder på nogle af Fyns bedste badestrande samt mange hyggelige butikker, caféer og restauranter. Fra den hyggelige havn sejler der stadig kuttere ud på havet. Her kan man købe friskfanget fisk om morgenen. Oplev en af Fyns store seværdigheder Fjord&Bælt med sæler, krabbebassin og undervandstunnel, besøg Johannes Larsens Museum med den berømte malers hus og vikingeskibsgraven Ladbyskibet. Tag på fjordsejlads og besøg de mange spændende kunsthåndværkere og gallerier som Hindsholm er så kendt for. Sommerens helt store oplevelse er årets kirsebærfestival med masser af fynske specialiteter, musik og en stemningsfuld afslutning med midnatssang ved havnen.
Book en miniferie
Denne bolig kan bookes online for minimum 3 overnatninger (juli/august undtaget). 1-2 overnatninger kan bookes med ankomst mandag, tirsdag og onsdag ved at kontakte formidlingsbureauet.