Beskrivelse
Lej Lungholm slot - hele 1800 m2 står til din rådighed
Lungholm Slot er beliggende i naturskønne og landlige omgivelser på det sydlige Lolland nær Rødby. Slottets historie kan dateres helt tilbage til 1434, og stedet har gennem tiderne været ejet af forskellige adelige familier. I dag ejes slottet af Baron Nicolas de Bertouch-Lehn, som har stået for en gennemgribende og meget fornem restaurering af stedet. Lungholm Slot fremstår nu som et særdeles moderne slot, hvor man har formået at bevare godsets oprindelige stil med familiens originale møbler. De historiske bygninger med deres herskabelige atmosfære er smagfuldt og luksuriøst indrettet.
Slottets indretning
Som lejer råder du over selve hovedbygningen og vestfløjen. Hovedbygningen er i 3 etager, hvor stueetagen er indrettet med 5 opholdsstuer, den ene med billardbord, 1 stor spisestue med plads til 30 personer, 2 mindre spisestuer samt et stort køkken med siddepladser til 15 personer. De 16 værelser, hvoraf 6 værelser har direkte adgang til bad/toilet, er fordelt på 1. og 2. sal og i vestlængen. I alt rummer bygningen 10 badeværelser samt 3 gæstetoiletter. Fra slottet er der udgang til flere hyggelige terrasser, og som lejer har man adgang til den 15 ha store, smukt anlagte park. Slottet er handicapvenligt, med elevator, flere handicapvenlige badeværelser samt en lift, som kan benyttes i forbindelse med swimmingpoolen. Stedet er oplagt for en forlænget weekend med familien, en firmaudflugt, et slotsbryllupeller afholdelse af konference. Ungdomsgrupper frabedes. Såfremt du har tillejet selskabslokalet og har brug for ekstra overnatning, kan du leje portnerboligen til 8 personer. Se husnummer S90211.
Afdeling med swimmingpool
Vestfløjen er for få år siden nyistandsat med bl.a swimmingpool med modstrømsanlæg og massagedyser, hyggelig lounge, the-køkken og 4 soveværelser.
Obligatorisk linned
Sengene er redt ved ankomst + 2 håndklæder per person. Linnedpakken er obligatorisk og kan ikke fravælges.
Duge, viskestykker m.m. kan lejes på stedet. Kontakt os for yderligere information.
Leje af selskabslokale til 150 personer
Som lejer har man mulighed for at leje Herskabsstalden, som ligger i forbindelse med selve slottet. Bygningen er indrettet som konference- og festafdeling for op til 150 personer med møde/festlokale, stort industrikøkken, toiletter og AV-udstyr. Kontakt os for nærmere info og pris.
Book en miniferie
Denne bolig kan lejes for minimum 3 overnatninger hele året. Ved leje af 1-2 overnatninger kontaktes udlejningsbureauet.