Beskrivelse
Renoveret feriebolig beliggende i den lille landsby Leby på det nordlige Ærø tæt ved færgebyen Søby. Huset er i 2 etager og indrettet med stue med åbent moderne køkken, spisestue og badeværelse. På 1 sal befinder sig 2 soverum. Fra stuen er der udgang til haven.
Området
Søby ligger på den nordligste del af Ærø. Byen er ikke stor, men byder på alt hvad man har brug for. Badestrand med blåt flag samt stor legeplads, havnemiljø med marina og færgefart til såvel Fyn som Jylland, grillbar og restaurant, turistkontor, indkøbsmuligheder, minigolfbane samt krostue. Nordeuropas smukkeste seaside-golfbaner ligger kun 5 km fra Søby. Få kilometer syd for Søby ligger Leby og Skovby. Begge små landsbyer, hvor du kan nyde ferien i fred og ro tæt ved vandet.