Feriepartner Samsø – din lokale samarbejdspartner på Kattegatøen Samsø
Feriepartner Samsø er det lokale, privatejede feriehusudlejningsbureau, som udlejer kvalitets-sommerhuse på hele Samsø. Hos os er personlig vejledning og et højt serviceniveau en selvfølge og med nærvær og troværdighed står vi klar til at give jer kompetent vejledning, hvad enten det gælder valg af sommerhus eller oplevelser i lokalområdet. Som lokale kan vi give jer vores bedste ferietips med på vejen. Vi, Inge Dorthe, Lars og Peter glæder os til at byde jer velkommen til Samsø.
Vi udlejer feriehuse på hele Samsø – i Ballen, Besser, Mårup Østerstrand og Vesterløkken – og vores kontor Feriepartner Samsø har hjemme i hjertet af øen, nemlig i Tranebjerg på Langgade 11 – centralt beliggende midt i byen sammen med EDC.
Vi lægger desuden stor vægt på den personlige kontakt med vores husejere og sætter en ære i at have et grundigt kendskab til alle de huse, vi udlejer. Både før og efter hvert lejemål besigtiges husene af enten vores ansatte eller husejeren selv, hvilket sikrer, at vores høje kvalitetskrav kan efterleves.
Vi altid er lige i nærheden af vores sommerhuse og kan derfor garantere en hurtig og effektiv service, hvis der skulle opstå problemer af nogen art.
Ferie i sommerhus på Samsø betyder, at I kommer helt tæt på havet og naturen, og vi glæder os til at hjælpe jer med at finde det helt rigtige feriehus.