Feriepartner Odder-Juelsminde

Hos Feriepartner Odder-Juelsminde har vi igennem mange år stået for sommer- og feriehusudlejning ved Odder- og Juelsmindekysten. Vi tilbyder mere end 350 huse i alle størrelser og prisklasser, så du kan finde det perfekte sommerhus til dig og din familie.

Når du booker hos os, får du både indgående lokalkendskab, gode priser og et stort udvalg af kvalitetssommerhuse.

Vi har også mange års erfaring i samarbejde med boligforeninger og forsikringsselskaber om langtidsleje af et sommerhus og garanterer derfor en smidig og hurtig løsning i forbindelse med at finde det rette hus, så dagligdagen kan fortsætte næsten som altid.

Odderkysten og Juelsminde-halvøen er unikke områder, som byder på både strand og natur, og så ligger områderne tæt på Aarhus og Horsens.

Når du bor i et sommerhus ved Odderkysten og på Juelsminde-halvøen giver det dig og din familie mulighed for at slappe af midt i naturen. Du er omgivet af dejlige skove, hvide børnevenlige badestrande og hyggelige havnemiljøer.

Samtidig er du tæt på både Aarhus og Horsens med butiksstrøg, museer, caféer og pulserende byliv. Odder og Juelsminde er centralt placerede og derfor det perfekte udgangspunkt for udflugter til alle Danmarks attraktioner.

Feriepartner Odder-Juelsminde sætter en ære i være tæt på sommerhusene, husejerne og vores gæster.

Har du spørgsmål vedr. booking, vil du have inspiration til gode oplevelser i nærområdet eller noget helt tredje, står vi altid klar til at vejlede dig.

Så skal sommerhusferien holdes ved Odder-Juelsmindekysten eller er du den heldige ejer af et sommerhus, som du gerne vil have udlejet, så står vi klar til at give jer en god oplevelse.

Velkommen hos Feriepartner Odder-Juelsminde!

Jeres Feriepartner Team

Luk