Dark Sky Møn

Kom helt tæt på nattehimlen på Møn og Nyord og få en oplevelse for alle sanser i Nordens første certificerede Dark Sky Område. Her er nattemørket tæt på naturligt, og stjernerne har frit spil
Søg efter sommerhus
Feriepartner Danmark
Filtrering
Afstand til strand/kyst i meter
  • Swimmingpool
  • Spabad

Soverum

Badeværelse

Søg på Hus-ID. / Adresse

Nordens første stjernepark

Mælkevejen står bred og tydelig, nærmest som et mælkehvidt bånd af lys, og nabogalaksen, Andromeda, der befinder sig 2,4 millioner lysår væk, kan anes som en lille tåget sky på nattehimlen.

Om sommeren er himlen et sammensurium af stjerneskud, hvirvlende stjernesker og sorte støvskyer mellem stjerner.

Det er bare, som om nattens stjerner er tættere på på Møn og Nyord.

Og netop takket være den tætpakkede stjernehimmel er området udnævnt som Dark Sky Community og Dark Sky Park.

Udsyn til 14.000 stjerner

Den fornemme titel betyder, at der her findes en "stjernehimmel af særegen kvalitet", og at man gør en indsats for at begrænse lysforurening.

Og faktum er bare, at Møn og Nyord har så naturligt et nattemørke, fordi det er beskyttet fra nogle af de store byers lysforurening. For dig betyder det, at du får et af Danmarks bedste og klareste udsyn til stjernehimlen.

For eksempel kan du på Møn se omkring 14.000 stjerner, afhængigt af vejrforhold, mens du i Københavnsområdet i bedste fald kan se 100. 

En helt speciel totaloplevelse

Det er en forførende oplevelse for alle sanser at opleve den klokkeklare stjernehimmel over sig.

Det er på én gang afslappende, betagende og ærefrygtindgydende at komme tæt på så mange stjerner, som man ikke har set før - så du kan roligt glæde dig til en oplevelse som ingen andre.

Du kan opleve Dark Sky Møn året rundt men i de mørke måneder fra september til marts, hvor aftenerne falder tidligt, og morgenerne er lidt længere, er stjernehimlen mest spektakulær.

Overnat med stil

Tag ud og oplev Dark Sky Møn som en del af din sommerhusferie i foråret, sommeren eller efteråret - eller book et Dark Sky certificeret hus, hvis du  udelukkende rejser for at besøge det særlige område.

Hos Feriepartner Møn-Stevns tilbyder vi nemlig huse, som opfylder de særlige krav for at undgå lysforurening.

Kontakt os for at høre mere.

Luk