Løkken Strand

Løkkens ikoniske strand byder på et altid fascinerende møde med det buldrende Vesterhav, dragende atmosfære og badeforhold i verdensklasse
Søg efter sommerhus
Feriepartner Danmark
Filtrering
Afstand til strand/kyst i meter
  • Swimmingpool
  • Spabad

Soverum

Badeværelse

Søg på Hus-ID. / Adresse

Strandparadis i Løkken

Du kan ikke komme uden om en strandtur til byens imponerende, brede sandstrand, når du er i sommerhus i Løkken

Løkken Strand er en af Nordeuropas absolut bedste, men her er også meget andet at komme efter.

Oplev strandens specielle atmosfære, de karakteriske badehuse, krigshistorie, aktiviteter og fiskekuttere.

Alt sammen i lyset af den mageløse natur, hvor strandens kridhvide sand, klitternes lysende grønne marehalm og Vesterhavets dybblå vand stråler om kap.

Kilometerlang strand

Mærk det fine, bløde sand mellem tæerne på Løkken Strand - oftest varmet af solen, andre gange kølet ned af vestenvinden, der uundgåeligt også har sin gang på den brede strand.

Hvad enten du vil dovne den med en bog i din egen private gryde i klitterne, bygge sandslotte med ungerne eller udfordre familien i alskens strandspil er her plads til det.

Stranden strækker sig nemlig over hele ti kilometer, så det bliver ikke noget problem at finde plads, også selvom du har stole, parasoller, køletasker og hele legearsenalet med.

Det er tilladt at køre i bil på Løkken Strand, og det er en oplevelse i sig selv. Men det er også praktisk, når du skal have den helt store oppakning med til en uforglemmelig stranddag.

Hvis du ikke er så vild med tanken om biler på stranden skal du søge mod sydenden af stranden.

Her finder du en dejlig stranddel, der er spærret for bilkørsel om sommeren, og hvor børnefamilier og legesyle sjæle kan boltre sig i ro og mag.

Rent vand og windsurfing

Der er noget ganske særligt over Vesterhavets strande og på én gang barske og blide natur. Og Løkken Strand er ingen undtagelse.

Nyd synet af det nærmest uendelige hav, der strækker sig mørkeblåt mod horsionten, mens du dypper tæerne i de blide bølger eller snupper en forfriskende dukkert i det rene, indbydende vand.

Eller prøv kræfter med surfing, windsurfing og stand up paddle surfing ved Løkken Mole, som er kendt som et af de bedste begyndersteder i landet. 

Også øvede surfere kan finde udfordringer i de til tider heftige bølger på vestkysten.

Den hvide by

Meget karakteristisk for Løkken Strand er "Den hvide by", samlingen af 500 hvidemalede strandhuse, der i sommerhalvåret står i lige rækker som perler på en snor langs kysten.

Gå på opdagelse blandt de ikoniske badehuse, der står til vidne om Danmarks historiske badekultur og nyd synet, når såvel sollys som måneskin reflekteres i de små bygninger.

Mærk den særlige stemning, der hersker blandt strandhusene, når ejerne nyder sommerens sol og udsigten til Vesterhavet i liggestole og ved borde foran deres matrikel. Dét er en atmosfærefyldt spadsetur.

Vestkystens fiskekuttere

Fiskerne ved Løkken trækker den dag i dag stadig deres gamle, farverige fiskekuttere op på stranden for at lande dagens fangst.

En tradition, der hænger ved fra dengang, kystfiskeri var hovederhvervet i byerne langs vestkysten - også i Løkken. 

Det er en sjov oplevelse at se den ældgamle tradition i praksis og på så tæt hold.

Og så er synet af de store både, der står ensomt og tilfældigt på strandens fine sand et meget karakteristisk vestkyst-sceneri, du uden tvivl vil huske fra din sommerhusferie.

Du kan købe den friske fisk direkte på stranden, hvis du er heldig at komme forbi, når fiskerne kommer i land. Som noget helst nyt kan du tilmelde dig sms-service, så du kan være på pletten som den første, når fiskerne lander deres fangst.

Løkken Mole

Vil du selv kaste snøren, er Løkken Mole stedet at gøre det fra.

Hele året rundt kan du fra spidsen af molen udfolde dig med fiskestangen, og de spritnye faciliteter er enhver lystfiskers drøm.

Du kan skylle din fangst under vandhanerne, og fiskestangen kan du sætte op ad gelænderet, mens du tålmodigt venter på at få rødspætte, torsk, makrel, hornfisk, ål, ising eller skrubbe på krogen.

Løkken Mole er også meget populær til en slentretur i aftensolen, og også for kørestolsbrugere er adgangsforholdene gode.

Den 200 meter lange mole giver dig et fantastisk kig til Løkken fra en anden vinkel, og du kan samtidig nyde synet af de mange håbefulde lystfiskere, fiskerne der trækker deres både op på stranden og de fantastiske solnedgange over Vesterhavet.

Og så kan du lige stoppe i iskiosken og købe lidt sødt til din tur op og ned ad molen. 

Bunkere fra 2. verdenskrig

Eller hvad med at gå en tur langs stranden og mærke historiens vingesus ved de mystiske, efterladte bunkere fra 2. verdenskrig, der ligger i den nordlige ende af stranden? 

Udforsk de tomme betonbyggerier, mens du forestiller dig, hvordan det har været at sidde her dag ud og dag ind og bevogte den vestjyske kyst.

Luk