Golfferie
ved Limfjorden

Panoramaudsigt til fjorden, kuperet terræn og skove og søer danner kulissen for nogle af Danmarks flotteste golfbaner ved Limfjorden
Hvor vil du hen?
Søg efter sommerhus
Bornholm Nordjylland Limfjorden Vestjylland  Midtjylland Østjylland Sydøstjylland Fyn med øer Nordsjælland Sydvestsjælland Møn-Stevns Lolland-Falster
Sydsverige Midtsverige
NOVEMBER 2017
Ma Ti On To Fr
44 30
31
01
02
03
04
05
45 06
07
08
09
10
11
12
46 13
14
15
16
17
18
19
47 20
21
22
23
24
25
26
48 27
28
29
30
01
02
03
49 04
05
06
07
08
09
10

2. Vælg varighed

1 UGE
2 UGER
3 UGER
3 Dage
4 Dage
Se flere
2 Dage
3 Dage
4 Dage
5 Dage
6 Dage
1 UGE
8 Dage
9 Dage
10 Dage
11 Dage
12 Dage
13 Dage
2 UGER
15 Dage
16 Dage
17 Dage
18 Dage
19 Dage
20 Dage
3 UGER
22 Dage
23 Dage
24 Dage
25 Dage
26 Dage
27 Dage
4 UGER
29 Dage
30 Dage
31 Dage

1. Vælg gæster

Voksne


Børn (0-11 år)


Husdyr

Spil golf i Limfjordens smukke natur

Lad familien eller vennerne udfordre dig på greenen og få frisk luft, mens du kobler af, dyrker motion og kommer tæt på varieret og imponerende natur.

Det er vist opskriften på en sund livsstil, og heldigvis er den nem at følge, når du er i sommerhus ved Limfjorden. Her finder du nemlig flere af Nordjyllands smukkeste golfbaner inden for kort afstand.

Og så kan du glæde dig til at komme hjem til et glas kølig hvidvin på terrassen eller en kop varm kakao foran brændeovnen, når du har knoklet på golfbanen.

Holstebro Golfklub

Lad dig opsluge af skovens dybe, stille ro på en af Danmarks absolut bedste golfbaner, der udfordrer både dit spil og dine sanser. 

Holstebro Golfklub byder på tre baner for alle niveauer. Parkbanen er en udfordrende 9-huls bane - og selvom den er kort, er den ikke nem. Blandt andet skal du holde tungen lige i munden ved de snævre fairways med skov på hver side.

Er du mindre rutineret, så er Engbanen et godt valg. Her er alle velkomne uanset niveau, og du spiller på store, regulære greens i ro og fred.

Skovbanen på 18 huller er Holstebro Golfklubs største stolthed, og banen er flere gange blevet kåret som en af Danmarks bedste.

Glæd dig til en enestående naturoplevelse i meditativ stilhed blandt de høje træer, og se frem til at føle dig som den eneste spiller på golfbanen.

Lemvig Golfklub

Lemvig Golfklub er simpelthen et must for den kræsne golfspiller.

Her finder du en spændende og varieret 18-hullers bane med hurtige lavt- såvel som højtliggende greens, imponerende fairways og strategisk udformede huller, hvor gennemtænkte og velplacerede slag belønnes.

I Lemvig Golfklub udfordres din teknik og taktik på den smukke, kuperede bane, der kurver sig gennem et åbent og bakket fjordlandskab med enestående udsigt over Lem Vig.

Banen har stort set ingen træbevoksning, og derfor er vestenvinden både din med-og modspiller.

Naturen er i den grad i spil på golfbanen i Lemvig, og mon ikke også du møder de søde får, der holder banens rough nede, og som er et farverigt og afvekslende indslag i golfens grønne univers?

Spil golf for en slik på Pay & Play

Området omkring Limfjorden byder også på Pay & Play-baner til dig, der gerne vil teste og udvikle dine golffærdigheder på sommerhusferien til en overkommelig pris.

Sving for eksempel forbi Borbjerg Mølles 9-hullers Pay & Play-bane, der strækker sig over 1,6 kilometer. Her er udfordringer til både dig, der er øvet, og dig, der aldrig har rørt en golfkølle før.

På Borbjerg Mølles golfbane, der ligger ved Holstebro, kommer du rundt i et naturskønt område med søer, vandløb, mosehuller og morænebakker, som også varierer sværhedsgraden af banen. Og du så kan spille så længe du vil til den nette sum af 140 kroner.

Bredt udbud

Er du ikke i sommerhus i nærheden af Holstebro eller Lemvig skal du ikke fortvivle. Der er rigelige muligheder for at svinge køllen i andre områder nær Limfjorden.

Prøv for eksempel Struer Golfklub, der er højt beliggende i et fredet område og byder på såvel pragtfuld vandudsigt, et varieret baneforløb og en Pay & Play-bane.

Eller hvad en tur til Løgstør Golfklub, der tilbyder panoramaudsigt over Limfjorden fra hele baneanlægget? Forfin dit spil på klubbens smukke 18-hullers seaside golfbane eller prøv kræfter med Pay & Play-banen, inden du begiver dig ud på mesterskabsbanen.

Luk