Gavnø Slot

Søg efter sommerhus
Feriepartner Danmark
Filtrering
Afstand til strand/kyst i meter
  • Swimmingpool
  • Spabad

Soverum

Badeværelse

Søg på Hus-ID. / Adresse

Dansk kulturarv i fortryllende omgivelser

Foto: Gavnø Fonden

På den eventyrlige blomsterø Gavnø finder du Gavnø Slot. Et af Danmarks smukkeste rokokoslotte, der byder indenfor til et væld af oplevelser indendørs og, i særdeleshed, udendørs.

Oplev blandt andet Nordeuropas største private malerisamling på cirka 1000 malerier og forestil dig fordums tider, når du besøger de originalt møblerede gæsteværelser fra 1750’erne.

Den Store Spisestue er også åben for besøgende, og du kan ikke undgå at få den herskabelige stemning ind under huden.

Besøg også Slotsbryggeriet og smag på Gavnøs prisvindende øl, mens du får en snak med brygmesteren på stedet.

Tulipanfestival

Er du i sommerhus i nærheden af Karrebæksminde i slutningen af april og maj er et besøg til Gavnø Slot et absolut must.

Her kan du nemlig opleve Danmarks største tulipanfestival i slotsparken, som trækker gæster til fra nær og fjern.

De tusindvis af tulipaner i slotsparken er et svimlende smukt syn og hvert år er det nye, fantasifulde farvesammensætninger, der betager.

Danmarks smukkeste have

Det er dog ikke kun i april og maj, at slotsparken er fortryllende.

Året rundt kan du besøge den romantiske rosenhave og du kan udfordre dit sansesystem i de 6 sansers have – og så er en ganske almindelig gåtur rundt i parken balsam for sjælen.

Gavnø Go Fly

Ønsker du en aktiv eftermiddag ved Gavnø Slot skal du prøve trætopbanen Gavnø Go Fly. Her kan du og familien boltre jer i Gavnøs 150-årige trækroner på baner af forskellig sværhedsgrad.

Tag udfordringen op, forcér broer og rebstiger og tilbring nogle fantastiske timer i trætoppene.

Luk