Strandene i Kalundborg Kommune
Elsker I strandlivet, er I kommet til det helt rigtige område. Vi har strande for enhver smag - nogle ligger ud til Storebælt, andre til Kattegat.
Vandet er friskt, her er ingen understrøm og ingen hestehuller. Selv om det naturligvis kan blæse, bliver bølgerne ikke højere, end at I kan bade i dem. Vores kyst byder på gode muligheder for windsurfing, ligesom her er en stribe af gode fiskepladser.
Eskebjerg Vesterlyng - særdeles børnevenlig sandstrand, med øer ved lavvande og løsgående heste og køer
Gisseløre strand - delvis sandstrand, bynær strand
Vollerup strand - delvis stenstrand, badebro, ved feriehusområde
Saltbæk strand - delvis sandstrand med badebro
Strand ved Asnæsværket - sandstrand
Melby Sønderstrand - delvis sandstrand
Ugerløse strand - sandstrand med klinter
Svallerup strand - sandstrand, ved feriehusområde
Bjerge Nordstrand - sandstrand og badebroer, ved feriehusområde
Bjerge Sydstrand - særdeles børnevenlig sandstrand med øer ved lavvande, ved feriehusområde
Reersø Nordstrand - sandstrand, beachvolley bane, ved feriehusområde
Mullerup strand - sandstrand
Drøsselbjerg strand - stenstrand med badebroer, ved højt beliggende feriehusområde
Sejerø/ Bellevue - sandstrand
Røsnæs - på nordsiden findes fantastisk strand med slebne sten