Til husejere - om sommerhusudlejning

Udskriv
Til husejere - om sommerhusudlejning


Vil du udleje dit sommerhus gennem Feriepartner? 


Feriepartner er landets største kæde af selvstændige danske udlejningsbureauer
Feriepartner formidler udlejning direkte mellem husejer og europæiske feriegæster. Idet vi er organiseret lokalt - og ikke driver et stort, dyrt hovedkontor - kan vi tilbyde dig op til 20% mere i indtjening end vore konkurrenter.
5000 danske feriehusejere har betroet os udlejningen af deres feriehus. Vi besigtiger dit hus både før og efter hvert lejemål, således at du som husejer kan være helt tryg ved at lade Feriepartner stå for udlejningen.


Stort lokalkendskab
En del af vores idégrundlag er, at vi altid vil være lige i nærheden af de feriehuse og sommerhuse, vi udlejer. Vi bakker aktivt op om lokalsamfundet og de mange initiativer, som fremmer turismen lokalt. Ved at bruge et lokalt udlejningskontor er du med til at styrke det lokale område til fordel både for dig og dine lejere. Vore lejere sætter stor pris på Feriepartners kendskab til lokale aktiviteter, seværdigheder og oplevelser. Det giver tilfredse feriegæster og er en væsentlig grund til, at vore lejere vender tilbage år efter år. 


Større afkast til husejeren
Vi tager lidt mindre for at leje dit hus ud end vore konkurrenter. Derfor bliver der op til 20% mere til dig. Vi garanterer sikker afregning til tiden med forudbetalt leje hver måned. Derudover lægger vi stor vægt på ærlig rådgivning om dine indtjeningsmuligheder og forsikring mod skader og afbestilling. Vi tilbyder altid et besøg i dit feriehus med rådgivning eller forslag til ændringer, fornyelser eller forbedringer, som kan øge indtjeningen på dit feriehus.


Det handler om fleksibilitet og resultater
Vi arbejder efter devisen, at et ord er et ord - vi lover ikke mere, end vi kan holde. Vi giver dig som husejer et realistisk og uforpligtigende bud på dine udlejningsmuligheder. Vi har den personlige kontakt med dine lejere og ved, hvad kunderne finder rimeligt at betale. Vi er naturligvis altid lydhøre overfor dine prisønsker, men det er en god idé at lytte til vores prisforslag. Det har vist sig at give det bedste udlejningsresultat.


Rabataftale
Når du lejer dit sommerhus ud gennem Feriepartner, får du desuden rabat, når du lejer et sommerhus et andet sted i Danmark. Husejere får en rabat på 20% på vejledende ugepriser i alle sæsoner. Rabatten gælder kun ved ugelejemål og kan ikke kombineres med andre rabatter.


Kontakt os
Kontakt os for at få et uforpligtende og gratis udlejningstjek af dit sommerhus. Du kan også kontakte dit lokale bureau for at høre nærmere om, hvordan dit feriehus bliver udlejet igennem Feriepartner - vi glæder os til at høre fra dig.

Hvem er Feriepartner

Feriepartner Danmark er en sammenslutning af en række selvstændige udlejningsbureauer.

Gratis udlejningstjek

Overvejer du at udleje dit sommerhus? Få et gratis og uforpligtende udlejningstjek af dit sommerhus.