Blåvand Fyr - Oplev den storslåede panoramaudsigt
På Danmarks vestligste punkt Blåvandshuk ligger Blåvand Fyr. Fyret blev taget i brug nytårsaften år 1900 og er i dag blevet et vartegn for hele Blåvandsområdet.
Udsigten fra Blåvand Fyr
I dag er Blåvand Fyr en stor turistattraktion. Når man har besteget de 170 trappetrin, venter der en fantastisk panoramaudsigt 360 grader rundt i en højde af 39 meter. Bl.a. kan man i klart vejr se de to vindmølleparker på Horns Rev hhv. 14 og 30 km. ude i havet. Også de fire muldyr ved Hvidbjerg Strand kan ses herfra, og endelig er der en storslået udsigt over havet og den uberørte natur.
Blåvand Fyr - stadig i funktion
Blåvand Fyr er fredet og fungerer fortsat. Lyset fra det hvide, firkantede fyr kan ses 42 km væk og advarer mod Horns Rev, som strækker sig 30-40 km ud i havet. Blåvand Fyr har i mere end hundrede år ledt skibene uden om revlerne.
Ved siden af Blåvand Fyr ligger fyrmesterboligen, som nu rummer turistinformation og udstillingen om Horns Rev 1 og 2.