Ringkøbing Fjord - Ferie i den unikke vestjyske natur
Ringkøbing Fjord er en lavvandet fjord i Vestjylland med optimale betingelser for vandsport. Tangen Holmsland Klit afgrænser Ringkøbing Fjord fra Vesterhavet, og fjorden er omgivet af smukke strandenge. I det sydvestlige hjørne af fjorden ligger halvøen Tipperne, der er et fuglereservat, som byder på store naturoplevelser. Ferie ved Ringkøbing Fjord er oplagt for alle, der er betaget af den vestjyske natur, og alle, der elsker aktiv ferie.
Fiskeri ved Ringkøbing Fjord
Ringkøbing Fjord har et areal på 300 km² og er dermed den største vestjyske fjord. Fiskeriet i Ringkjøbing Fjord har gennem generationer været et af de vigtigste erhverv. Fiskeriet spiller i dag ikke en ligeså central rolle mere, men der er fortsat mange lystfiskere, som nyder godt af livet i fjorden.
Fuglelivet ved Ringkøbing Fjord
Tusindvis af turister kommer hvert år til Ringkøbing Fjord for at opleve den helt specielle natur. Området er også populært hos ornitologer, der kommer for at studere det unikke fugleliv. Der ligger flere værdifulde fugle- og naturområder ved Ringkøbing Fjord, som er omfattet af naturfredning. På halvøen Tipperne og i nationalparken Skjern Enge kan I opleve mange sjældne fugle.

Den vestjyske hede
Heden i Vestjylland er indbegrebet af smuk natur, især når den lilla lyng blomstrer, og man kan finde tyttebær, solbær og blåbær. Ferie ved Ringkøbing Fjord giver en følelse af at være i pagt med naturen.
Vandsport
Hvide Sande og Bork Havn er nogle af de mest populære surfspots i Europa. Vandet i Ringkøbing Fjord er lavt og begyndervenligt, og det skaber sammen med Vesterhavets vindforhold optimale betingelser for bl.a. wind- og kitesurfing. I Aqua Sports Zone ved Ringkøbing Fjord nord for Hvide Sande kan man også prøve en kabelpark til vandski og wakeboarding.
Sommerhus ved Ringkøbing Fjord
Feriepartner Hvide Sande på Holmsland Klit og Feriepartner Bork Havn udlejer sommerhuse hele vejen rundt om Ringkøbing Fjord. I et sommerhus har I de optimale betingelser for at opleve naturen ved Ringkøbing Fjord.