Sommerferie
Hold sommerferie i et sommerhus, og kom helt tæt på alt, hvad den danske sommer har at byde på.
Hold sommerferie i et sommerhus, og kom helt tæt på alt, hvad den danske sommer har at byde på.
Sikr dig allerede nu – dit drømmesommerhus til ferien i 2026. Som noget særligt kan du annullere din booking til 2026 helt gratis frem til 15. januar 2026, såfremt der er mere end 70 dage til ankomst.
Planlæg en uforglemmelig ferie med din hund i et af vores hundevenlige sommerhuse. Uanset om du ønsker at udforske Danmarks utallige hundeskove eller bare nyde ferie og naturen sammen med din hund, har vi det rette sommerhus til dig.
Pinsen er en oplagt mulighed til en forlænget weekend og et velfortjent afbræk fra hverdagens trummerum. Lad et sommerhus danne rammen om din pinseferie.
Trænger du til et afslappende afbræk fra hverdagen? En miniferie er perfekt til en lille velfortjent pause, som ikke kræver den store planlægning.
Kollerup byder på en naturrig strand med åbne vidder og brede sandstrækninger. Stranden er noget særligt, fordi den er bilfri, og naturen er uberørt. Derfor er Kollerup Strand et ideelt tilflugtssted for dig, der ønsker ro og fordybelse ved havet med den rå natur helt tæt på. Her er det kun lyden af bølgeskvulp, der kan forstyrre dine tanker. Stranden er desuden trækplaster for fritidsfiskere, fordi der er rig mulighed for at hive dagens fangst op direkte fra stranden. 6 kilometer syd for Kollerup finder du Fjerritslev, som er en charmerende handelsby med både butikker, restauranter og cafeer.
På det nordligste punkt i Hornsherred, hvor Isefjord og Roskilde Fjord mødes, finder du feriebyen Kulhuse. Omgivet af de skønneste naturgrønne omgivelser indbyder Kulhuse bl.a. til cykelture langs Fjordstien, hvorfra du kan opleve tusindårige gamle egetræer med tætte trækroner eller besøge Jægerspris Slot og Park. Fra Kulhuse Havn kan du nyde udsigten over vandet, fange krabber med familiens mindste eller sejle med færgen, Columbus, til den lille fiskerby Sølager og besøge Hundested. Fra Kulhuse er der desuden kort afstand til Jægerspris, der byder på en række kulturoplevelser og hyggelige spisesteder.
Den charmerende kystby Karlshamn ligger idyllisk ud til Østersøen med et omfattende skærgårdsområde. Det gør Karlshamn til en populær feriedestination, især om sommeren. Kulturkvarteret med den tidligere punchfabrik og det nuværende punchmuseum samt flere røde træhuse fra det 18. århundrede, er et attraktivt mål for dagsudflugter. I det 19. århundrede forlod mange emigranter Blekinge og Småland til fordel for Amerika via Karlshamn, og “Utvandrarmonumentet” fra 1959 i Hamnparken mindes denne store udvandring. Herfra er det værd at gå en tur langs strandpromenaden til Vägga og Karlshamns Kallbadhus. Lige ved indgangen til Karlshamns havn ligger Frisholmen, en fæstningsø, som der er færgeforbindelse til.
Fanø Bad er Danmarks ældste badeby, og den særlige arkitektur og natur gør stedet helt unikt. Her venter en sommerhusferie i idylliske omgivelser med garanti for storslåede naturoplevelser. Øen ligger i Vadehavet, som er optaget på UNESCO’s Verdensarvsliste og noget helt specielt. Udforsk øens spektakulære natur og særlige charme på cykel eller til fods, nyd livet på de brede, kæmpestore hvide sandstrande, tag på sælsafari, kig på sjældne fugle og meget mere. Snyd heller ikke dig selv for lokale kunst- og kulturoplevelser, ligesom der er rig mulighed for lokale smagsoplevelser på øens hyggelige beværtninger.